Messehagel til Bolbro Kirke

Copyright © All Rights Reserved

Messehagel til Bolbro Kirke

Mit forslag til messehagel valgt ved konkurrence

Bolbro Kirke, Odense V, udskrev i foråret 2004 en konkurrence om udkast til ny messehageler. Jeg havde indsendt 4 forslag dækkende hele kirkeåret. Mit forslag til den violette messehagel blev valgt.

Violet er angerens og fastens farve. Den violette messehagel bruges derfor i fastetidens 40 dage mellem fastelavn og påsken, 2., 3. og 4. søndag i advent samt St. Bededag.

Motiv i samspil med kirkerummet

Bolbro Kirke er en moderne kirke med en rustik arkitektur, som er præget af enkelhed. Jeg har derfor tilstræbt det enkle og desuden inddraget elementer fra kirkerummet.

Motivet på messehagelen er inspireret af Jess Fomsgårds billeder i kirken samt naturligvis af Jesu lidelser. Dertil viser motivet den samme ærlige og varme råhed, som kirkebygningen med de rå, utildækkede vægge og betonbjælker.

Broderi og montage af messehagelen er foretaget af Thomas Sjølander, Svendborg.

Opgave og oplevelse

Det har været en anderledes og sjov kunstnerisk opgave for mig. Samarbejdet med menighedsrådets messehageludvalg og med Thomas Sjølander har været inspirerende og godt.

Det var en stor oplevelse for mig at se messehagelen i brug for første gang ved en stemningsfuld lysgudstjeneste søndag den 16. december 2007.

Fotos venligst stillet til rådighed af Bolbro Kirke.

Links (åbner i nyt vindue):

» Bolbro Kirke

» Thomas Sjølander